Groth & Lyngdal Ejendoms Invest ApS er et privatejet ejendomsselskab, hvor kvalitet & service er i højsædet.

Groth & Lyngdal Ejendoms Invest udlejer kvalitetsboliger & erhvervslejemål med central beliggenhed i større byer på Fyn.

Groth & Lyngdal Ejendoms Invest har udvidet sin andel af butiks & kontor lejemål markant efter sit køb af Munkebo Bycenter.

Med en vis form for stolthed har Groth & Lyngdal Ejendoms Invest erhvervet Muusgården i Kerteminde som er en markant gammel købmandsgård, hvis historie går tilbage til 1700 tallet.

Den midterste del ejendommen i Præstegade blev i 1755 købt af købmand Peder Clausen, der foretog en del ombygninger, og i 1799 solgte enken købmandsgården til skipper Niels Larsen, der nu nedsatte sig som købmand.

I 1825 foretog han en omfattende ombygning, og ejendommen var nu en god købmandsforretning i en bindingsværkgård med en efter datiden rummelig bod, stort loftsrum, rigelig gårdsplads.

Niels Larsen driver købmandsgården i 30 år, der opstår økonomiske problemer for ham, og i 1829 går han fallit, og gården blev købt af Elias B. Muus.

I årene efter foretager Elias B. Muus en del ombygninger, bl.a. blev det midterste forhus i 1861 erstattet af en grundmuret bygning, der indrettes til kontor og butik. Denne bygning blev igen restaureret i 1940, hvor gadedøren blev flyttet, og der kom 3 store butiksvinduer til. Den østre del var beboelse, og det menes at skænkestuen kom til på dette tidspunkt.

Hele købmandsgården blev i 1984 afhændet, da den i løbet af 1970erne havde mistet sin funktion som handelshus.

Hele Muusgårdens godt 3500 kvadratmeter er totalrenoveret og rummer flere erhvervslejemål, 36 boliger, samt den landskendte Skænkestue, som er Danmarks ældste værtshus.



Groth & Lyngdal Ejendoms Invest ApS. - Dronningensgade 63, 5000 Odense C - CVR. 27688438